OPSKRIFTSSAMLING – LAV DINE EGNE PRODUKTER

Velduftende og rene produkter behøver du ikke nødvendigvis at købe færdigproduceret. Med alle de rene olier og ingredienser vi kan finde i naturens eget apotek, er det nemt at lave dine egne babyprodukter der plejer, lindrer, heler og giver velvære til mor og barn. Ved at blande dine egne babycremer og babysalver, undgår du alt hvad der hedder parabener, phtalater, kemikalier, parfume og andre ingredienser der kan være skadelige for dig og dit barn.

Opskrifterne til babyprodukter i denne samling tæller blandt andet ingredienser som calendula olie, jojoba olie, sheabutter, bivoks, kokosolie – og meget andet. Alt sammen ingredienser der er naturligt forekommende i den uberørte natur og som skaber harmoni i en sart, stresset eller ødelagt hud.

Der findes et utal af opskrifter og kombinationer til produkter, det er kun fantasien der sætter grænser. Og så lidt eksperimentation, du vil opdage nogle ingredienser slet ikke kan sammen, men vi har prøvet dem af for dig, så du ved, at de opskrifter vi har samlet her, virker.

Har du mod på at fremstille dine egne produkter til baby, har vi samlet alle de bedste opskrifter i denne samling. Det er absolut ikke en hindring, at du aldrig har lavet produkter før. Hvis du er ganske ny i denne verden, så kan du læse vores guide til de helt basale ting, du skal bruge og hvad du skal gøre.

ER DU NYBEGYNDER – SÅ LÆS VORES GUIDE TIL AT LAVE SALVER MV.

0